Affald

Som medarbejder og studerende på Institut for Geoscience, forventes du at sørge for at det affald der produceres kommer de rette steder hen.

Herunder finder du en række affaldskategorier og hvordan du forventes at håndtere dem.

Almindeligt geologisk affald

Benyt de sorte spande i laboratorierne eller containeren til geologisk affald ved bil-elevatoren. Bemærk, at containeren kun er til jord, sten, sedimenter og aldrig papir, plastik, metal eller andet. Containeren må kun fyldes halvt op, ellers bliver den for tung at flytte.

Almindeligt geologisk affald - fra ikke-EU lande

Bemærk, der gælder særlige regler for opbevaring og afskaffelse ifølge bekendtgørelse 1035 17/12/1997. I udgangspunktet skal materialet (og hvad det har været i kontakt med, dvs. handsker, poser, utensilier osv.) behandles som særligt affald.

  • Opvarmning til minimum 1000 grader Celcius - herefter kan materialet bortskaffes som almindeligt affald.
  • Autoklavering - herefter kan materialet bortskaffes som almindeligt affald.
  • Opsamling som "risikoaffald" - herefter skal det mærkes, pakkes og bortskaffes af instituttets kemikalieaffaldsansvarlige.

Batterier

Benyt opsamlingsstation ved elevatoren på 1. etage i bygning 1674 (foran elektronikværkstedet).    

Elektronik

Benyt pallen ved bil-elevatoren.    

Glas

Husholdningsglas (fx marmeladeglas, drikkeglas, flasker) afleveres i containeren ved bil-elevatoren.

Glasaffald fra laboratorierne må kun sorteres som almindeligt glasaffald hvis det alene har været anvendt til et pH-neutralt og lugtfrit kemikalie OG hvis flasken er farvet. Glas fra laboratorier skal altid rengøres og mærkes med hvid etiket med teksten "rengjort". Der er i de fleste laboratorier en spand til glasaffald.

Hvis glasaffaldet ikke opfylder ovenstående er der to muligheder:

  • Kan glasset ikke rengøres skal det håndteres som farligt affald (se under kemikalier).
  • Kan glasset rengøres helt men opfylder ikke kravene ovenfor skal det pakkes godt ind i papir, pap eller lignende og bortskaffes i containeren til "småt brændbart" på P-pladsen. 

Kemikalieaffald

Birte Eriksen er ansvarlig for instituttets kemikalieaffald.

Herunder opsamlingsgrænser for nogle af de mest almindelige kemikalier:

  • Saltsyre mærkes og opsamles >10%.
  • Svovlsyre mærkes og opsamles > 5%.
  • Salpetersyre mærkes og opsamles > 5%.
  • Phosphorsyre mærkes og opsamles > 1%.
  • Flussyre mærkes og opsamles >0,25%.
  • Natriumhydroxid mærkes og opsamles > 0,5%. 

Konsultér metodebeskrivelse/APB for processen og en laborant!

Pap og papir

Du kan ved henvendelse i sekretariatet få en kasse til papiraffald på kontoret. Du skal selv sørge for at tømme kassen.

Pap og papir bortskaffes i container opstillet ved bil-elevator. Bemærk, at papkasser skal være foldet ud.

Ved siden af bilelevatoren er der desuden en forseglet container til fortrolige papirer mm. til makulering.

Plast

Ved bil-elevatoren er der en container til plast-affald der kan genanvendes. Der er følgende regler, plast skal være:

  • Rent og tørt.
  • Hårdt materiale.
  • For flasker, dunke osv. skal låget fjernes hvis det er af et andet materiale end emnet.
  • Må aldrig indeholde rester af farlige stoffer.

Hårdt plast der indeholder rester af farlige stoffer skal håndteres som farligt affald (se under kemikalier). Øvrigt plast der ikke opfylder kravene skal bortskaffes i containeren til "småt brændbart" opstillet på P-pladsen.

Skraldespande på kontoret

Skraldespandene på kontorerne er man selv ansvarlig for at tømme. Benyt affaldsspandene fordelt på gangene eller tøm i containeren til småt brændbart på parkeringspladsen.