Læs nyhedsbrevet på nettet
Aarhus Universitet

Geoscience IT nyhedsbrev

Nr. 2/2023 - Oktober 2023

Newsletter
in English

Nyhedsbrev om IT

Nyhedsbrevet indeholder relevant information for alle ansatte, for eksempel om GDPR-regler, IT sikkerhed og IT indkøb. Vi bruger også nyhedsbrevet til at samle IT nyheder eller information om IT ændringer fra AU, NAT-TECH IT, AU IT og andre kilder.

Kontakt Charlotte, hvis du har information eller IT tips, der er relevante for fremtidige IT nyhedsbreve.

Computere med end-of-life 2025

Almindelige computere med en standard Windows 10 installation skal udskiftes senest 2025, hvor Microsoft stopper opdateringer.

Denne tidshorisont giver mulighed for at nå at sætte en ny computer i budgettet, når man søger eksterne midler (fx fra FNU eller tilsvarende).

Dette gælder ikke Windows 10 LTSC computere: End-of-life fra Microsoft er i øjeblikket sat til 2027.

Data opbevaring koster

Fra NAT-TECH IT:

I foråret 2022 besluttede Universitetsledelsen en større sparerunde i Fællesadministrationen: Øget forbrug af diskplads på O-drevet skal finansieres af brugerne. I 2022 finansierer fakultetet merforbruget, men fra 2023 ligger udgiften på institutterne.

Undersøg mulighederne for at nedbringe diskforbruget og dermed udgiften:

  • Vær opmærksom på hvad der gemmes, herunder om samme data gemmes flere steder eller flere gange.
  • Ryd op i data.
  • Læg forskningsdata i ERDA-SIF.
  • Undersøg hvorvidt et stort forbrug kan finansieres på eksterne projekter.

Microsoft Onedrive

Fra ST IT-support:

Alle medarbejdere skal have flyttet deres filer fra U-drevet (det personlige drev) til OneDrive.

Overgangen til OneDrive er en del af udrulningen af AU’s samarbejdsplatform Microsoft 365. Når filer fra U-drevet er flyttet til OneDrive, kan de tilgås uden brug af VPN og fra alle enheder med internet.

Vær opmærksom på, at det ikke omfatter O-drevet (fællesdrevet).

Du modtager en mail en uge før, du kan starte flytningen af data til OneDrive.

På hjemmesiden er der vejledninger til at komme i gang fra Windows og Mac.

Hvis OneDrive ikke synkroniserer

Hvis OneDrive ikke synkroniserer korrekt kan man prøve at genstarte synkroniseringen manuelt:

Åben Kør (Windows tast + R) og skriv kommandoen

%localappdata%\Microsoft\OneDrive\onedrive.exe /reset 

og klik OK.

Herefter burde synkroniseringen starte igen. Har man mange filer kan det tage lang tid før synkroniseringen er sket. Vær opmærksom på, at synkroniseringen stopper hvis filnavnet er for langt, eller indeholder ugyldige tegn. Find mere information om brug af OneDrive online.

Nye medarbejder-hjemmesider

Fra AU-IT:

De nuværende Pure-hjemmesider til præsentation af medarbejdere er forældede, og derfor skal de skiftes ud.

Langt det meste indhold på Pure-profiler vil automatisk blive vist i det nye design. Som medarbejder må man dog forvente at skulle foretage nogle manuelle tilpasninger på den nye side.

Medarbejdersiderne fungerer som et vigtigt visitkort til omverden, som giver et indblik i, hvad universitetets medarbejdere arbejder med. Derfor bliver det fremover obligatorisk at opdatere fritekstfeltet på sin side.

Nærmere information om, hvordan man får adgang til de nye sider, og hvordan de redigeres, sendes til alle medarbejdere forud for lanceringen. 

Pga. tekniske udfordringer lanceres nye hjemmesider først fra slutningen af uge 48.

Registrering af publikationer m.v. fortsætter i Pure!

Det er vigtigt at understrege, at systemet Pure fortsat vil blive brugt til at registrere publikationer, aktiviteter m.m. På samme måde vil persondata m.v. fortsat skulle rettes i medarbejderstamkortet. Medarbejderhjemmesiderne er alene en visning af det indhold, der ligger i Pure og i AU’s øvrige administrative systemer på en ny måde.

Workzone

Fra AU-IT:

Som en del af den løbende optimering af sikkerheden på AU, opgraderes Office 2016 løbende til Office 365.

WorkZone opdateres den 27. oktober til en version der ikke understøtter Office 2016: Derfor skal alle maskiner der bruger WorkZone have opdateret til Office 365.

Din PC vil informere dig når installationen går i gang. Installationen vil bede dig lukke åbne Office programmer så som Outlook, Excel og Word m.fl.

Installationen varer ca. 10 minutter.

Er der problemer: Kontakt IT-support. De kan hjælpe med at afinstallere Office 2016 og installere Office 365.

Forskningsspionage

På grund af en nylig bølge af industri- og militærspionagesager i Danmark styrker Aarhus Universitet sit fokus på at undgå og forebygge sådanne hændelser i forskning.

PET har i 2023 udgivet et nyt hæfte "Er din forskning i fare?" som alle bør sætte sig ind i.

Impala

IMPALA er AU's værktøj til publikationsanalyser og findes på https://impala.au.dk (brug VPN udefra).

Data trækkes fra Pure og Web of Science og det er derfor vigtigt, at holde sin Pure profil opdateret med publikationer m.m. for at statistikken bliver retvisende.

Bemærk, at systemet ikke er beregnet til at vise information på individ eller gruppeniveau, kun på institutniveau.

Institutleder er administrator og kan give andre adgang.

Apple produkter

Vigtig sikkerhedsopdatering

Fra AU-IT:

Apple advarer om, at der er fundet tre alvorlige sikkerhedsbrister i deres iOS-styresystem til fx iPhone og iPad: Der er derfor udsendt en ny version af styresystemet, der lukker for de tre sårbarheder.

Det nationale Center for Cybersikkerhed anbefaler ligeledes, at man opdaterer sine Apple-enheder til den seneste udgave af styresystemet hurtigt muligt.

Opdateringen ligger klar på enheden og kan tilgås under Indstillinger > Generelt > Softwareopdatering.

Oplever du udfordringer med opdatering af Apple produkter: Kontakt IT-support.

Nyt operativsystem: Ios 17

Det forventes, at iOS 16 opdateringer stopper efter frigivelsen af iOS 17 i september.

Fra NAT-TECH IT:

Aarhus Universitet har en sikkerhedspolitik angående iOS, som kræver at man skal anvende den senest opdaterede version af iOS på bl.a. iPhones og iPads, såfremt de anvendes til at tilgå AU data som mail, kalender, OneDrive, Teams, m.m.

Næste IT servicevindue

I weekenden 18. og 19. November 2023 tager AU IT m.fl. en lang række af AU’s IT-systemer og evt. andre services kortvarigt ud af drift pga. planlagt vedligeholdelsesarbejde:

  • GitLab Patchopdatering og OS opgradering
  • Linux server opdatering
  • WorkZone - Workzone switchover test
  • Syllabus, Inteum og NATSystemer - Opdatere VMware Tools og evt. installere Windows updates

Fremtidige servicevinduer kan ses på https://serviceinfo.au.dk under menuen Servicevinduer.

IT support

Campus helpdesk

Benyt serviceportalen til at oprette nye IT opgaver eller følge fremskridtet på igangværende sager.

Brug telefon 87 15 40 10 ved mere akutte IT-hændelser.

Åbningstiderne for fremmøde i IT helpdesken og telefonhenvendelser kan ses på NAT-TECH IT hjemmesiden.

Onsite på Geoscience

Max Ikkala Lerager er på instituttet tirsdage kl. 12-15.

Links

Geoscience IT udvalg (inklusiv nyhedsbreve)

Geoscience IT sider (inklusiv politik for brug af e-mail og kalender)

AU IT (generelle service og support sider, med kontaktinformation)

Serviceportalen (følg op eller kommenter på dine IT sager)

Serviceinformation (se meddelelser om akutte IT hændelser eller planlagt vedligeholdelse)

AU IT webshop (IT indkøb, kræver AU netværk)

AU IT sikkerhed (inklusiv information om GDPR, phishing, data opbevaring m.m.)

Klik her for at afmelde dig nyhedsbrevet