|
Information om Arbejdsmiljø
|
|
|
|
|
Information, ny viden eller gode råd om arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed sendes til alle ansatte og studerende. Udsendelsen sker 2-4 gange om året, ofte ifm. møder i det lokale arbejdsmiljøudvalg (LAMU). Information fra LAMU samt instituttets regler og retningslinjer kan altid findes på hjemmesiden under Arbejdsmiljø.
For ansatte findes dagsordener og referater fra LAMU møder på O-drevet* sammen med øvrig lovpligtig information (fx APV handleplaner): O:\Nat-Tech_Geo-Faelles\Udvalg GEO\LAMU
*) Kræver AU-netværk, brug VPN forbindelse udefra.
|
|
|
|
|
-
I juni har instituttet afviklet en workshop med emnet Generation Z. Der deltog mere end 20 ansatte, både undervisere/forskere og teknisk-administrativt personale fra laboratorier og sekretariatet. Der var mange gode informationer og diskussioner, de vigtigste pointer er samlet i afsnittet nedenfor.
-
Vi er ved at anskaffe en ekstra hjertestarter som kan medbringes i situationer, hvor der kan være langt til normal lægehjælp. Hjertestarteren kan reserveres ved Charlotte.
-
I LAMU og andre fora diskuterer vi tiltag der kan forbedre Phd'ernes arbejdsmiljø, især med henblik på at mindske de faktorer der stresser. Hvis du har opmærksomhedspunkter eller forslag til forbedringer så giv os besked.
-
Godt fodtøj minimerer risikoen for skader: Vi anbefaler vandrestøvler, når man er på ekskursion eller arbejder i felten. Vandrestøvler er designet til at yde god støtte for anklerne og giver som regel et væsentligt bedre fodfæste end fx vandresko.
-
Hvis du har behov for opdatering af dit almindelige førstehjælpsbevis i 2024 så giv Charlotte besked senest 10. juli.
|
|
|
|
Generation Z - et par pointer fra workshoppen
|
|
|
|
|
Hvem er generation Z? Generationen født efter 1994, dvs. mange af vores studerende.
Hvorfor har vi på Geoscience prioriteret denne workshop? Der er mange grunde, en af dem er at vi interesserer os for at sikre en effektiv kommunikation og for at skabe et godt studiemiljø for alle vores studerende.
Hvad kendetegner denne generation?
-
Generation Z er meget opmærksomme på forskellige forhold og er gode til at italesætte behov.
-
Livet leves meget online, derfor foretrækker generation Z online-løsninger og her-og-nu kommunikation.
-
Motivationen er ofte at have mange muligheder og holde døre åbne. Man er meget ambitiøs men på en fleksibel måde: Der er ikke altid faste endemål og derfor bliver delmål - eller de enkelte elementer i en proces - meget betydningsfulde, måske mere end selve slutresultatet.
Hvilke udfordringer kan der være når vi kommunikerer og arbejder sammen?
-
Der kan være forventninger til os og universitetet som er vanskelige eller umulige at imødegå, fx kan det være svært for generation Z at modtage feedback. Når vi for eksempel tror, at vi italesætter en evaluering på en konstruktiv måde kan det blive opfattet negativt. Det betyder ikke, at vi skal være uærlige eller urealistiske når evalueringen gives, men det er vigtigt at være opmærksom på både form og indhold.
-
E-mails ses som gammeldags og er ikke en foretrukken kommunikationsform, derimod fungerer instant messaging og Brightspace godt fordi det er her-og-nu kommunikation. Det skal derfor kommunikeres klart ud, når det forventes at studerende læser e-mails jævnligt.
-
Generation Z eksisterer meget i nuet og langsigtet planlægning kan virke meningsløs og bliver derfor svær at rumme. Det gælder også vejledningsmøder der er fastlagt på et senere tidspunkt, fx om et par uger. Ønsket er at få feedback løbende. Personlige relationer værdsættes meget højt: Underviserens tilstedeværelse skal være i realtid og med personlig kontakt for at det opfattes imødekommende og engagerende.
|
|
|
|
Ny arbejdsmiljørepræsentant
|
|
|
|
|
Aarhus Universitet har givet os information: Siden indeholder vigtig viden, som alle medarbejdere bør kende som forberedelse til at få besøg af Arbejdstilsynet. Ofte ønsker Arbejdstilsynet at mødes med en repræsentant fra ledelsen (som regel Charlotte) samt en arbejdsmiljørepræsentant.
Arbejdstilsynet har dog tilladelse til at henvende sig til enhver, når de kommer ind i bygningen og kan anmode om at tale med en tilfældig person - det kunne være dig!
Du er velkommen til at kontakte Charlotte, hvis du har spørgsmål.
Læs mere:
|
|
|
|
Brug dit hæve-sænke bord og hold pauser
|
|
|
|
|
I Europa er danskerne på 2. pladsen, når det kommer til at sidde mest ned - det viser en undersøgelse foretaget for The Guardian. Det er desværre ikke en 2. plads vi kan være stolte af, det øger nemlig risikoen for hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.
Hæve-sænke borde giver masser af mulighed for at variere arbejdsstillingen. Det har en mærkbar effekt, hvis du står op i bare 10 minutter nogle gange i løbet af arbejdsdagen.
Tips:
👉 Hæv bordet, inden du går til frokost eller går hjem - så starter du stående.
👉 Rejs dig op, når du ikke er låst ved skærmen - fx når du taler i telefon eller skal læse en tekst.
👉 Hold små pauser, gå lidt rundt, stræk ud og hvil øjnene.
Læs mere: Godt arbejdsmiljø
|
|
|
|
|
|
Der er installeret videokameraer af "dome" typen ved de tre indgangsdøre til vores bygninger, samtidigt er der opsat skiltning.
Videokameraerne er bl.a. installeret af præventive årsager.
Udlevering og gennemsyn af optagelser sker kun til politiet og kræver en konkret politianmeldelse.
Vi er ved at undersøge hvordan data opbevares.
|
|
|
|
|
Dalux helpdesk - kvikguide
|
|
|
|
|
Dalux helpdesk er AU's IT-system der samler drifts- og vedligeholdelsesopgaver på universitetets bygninger.
Alle må og kan melde problemer med bygninger og bygningers infrastruktur ind til BYG via systemet.
Husk, at alle forhold der vedrører laboratorierne (især dem der påvirker arbejdsmiljø eller sikkerhed) skal meldes ind til Charlotte samtidigt.
Installer Dalux helpdesk:
-
Som app på mobiltelefonen.
-
Åbn fra en browser på din computer.
Den overordnede identifikation er altid "au". Hvis man bliver spurgt om "bruger-ID" skal feltet efterlades blankt. Udfyld felterne med mail-adresse, navn og telefonnummer. Der tilsendes en login-kode som kun bruges første gang.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
-
Scan de QR koder der sidder i dørkarme til kontorer, laboratorier samt mellemdøre i bygningerne - det placerer opgaven på en bygningstegning. Man kan også melde problemer ind uden en QR kode.
-
Vælg en passende kategori (fx VVS, Døre og vinduer, Andet m.m.), lav en kort beskrivelse, indsæt evt. dokumentation (fx billeder) og klik "Send indmelding".
-
Du modtager herefter en kvittering hvor du løbende kan følge sagen og kommunikere direkte med BYG om en løsning.
|
|
|
|
|
|
|
Konceptet for evakuering på Aarhus Universitet skal kunne fungere på alle tider:
Da universitetet er en åben institution, er der ikke på forhånd udpeget personer, der skal fungere som evakueringsledere og samlepladsledere. Det er vigtigt, at alle kan træde i karakter, og påtage sig rollen som evakueringsleder eller samlepladsleder, hvis en situation kræver det. Et godt kendskab til evakueringskonceptet er derfor vigtigt for alle, der færdes på Aarhus Universitet.
Universitetet har lavet en instruktionsvideo som alle skal se, den findes på dansk og engelsk.
Husk, at du som underviser eller vært for gæster har et særligt ansvar ifm. evakuering.
På Geoscience har vi yderligere et sæt grønne veste som benyttes af observatører fra det lokale arbejdsmiljøudvalg (LAMU): Den grønne vest skal signalere, at LAMU ikke deltager aktivt i øvelsen men observerer bl.a. menneskelig adfærd og kvaliteten af lyd fra alarmsystemet så vi kan lære af processen og optimere evakuering af forskellige områder. Under en evakueringsøvelse er observatørerne placeret rundt omkring på gangarealerne.
Vi forventer, at afholde den årlige evakueringsøvelse i september.
Læs mere: AU evakuering
|
|
|
|
Varsling om karantæne i 1672-034 i efteråret
|
|
|
|
|
Prøvemateriale hentet udenfor EU:
Institut for Geoscience får et forskningsprojekt ind i løbet af de næste par måneder, hvor jordprøverne stammer fra områder udenfor EU. Der gælder derfor særlige regler for håndteringen af materialet for at undgå at potentielle ”planteskadegørere” kan slippe ud i dansk eller europæisk natur. Bl.a.:
-
Materialet skal være i karantæne under opbevaring og håndtering, dvs. prøverne holdes adskilt fra andre prøver og området skal være med adgangsbegrænsning.
-
Håndtering må kun ske af autoriseret, navngivet personale.
-
Vi skal sørge for korrekt information, mærkning, m.m. når arbejdet pågår (denne tekst udgør derfor en del af dokumentationen).
-
Når projektet afsluttes, skal resterne og affaldet enten brændes eller autoklaveres (eller opsamles og afhændes som farligt affald).
Før, under og efter laboratoriearbejdet er laboratorium 1672-034 derfor i karantæne. I perioden vil der være særlig skiltning samt en rød markør på døren der indikerer, at lokalet er i karantæne og man ikke må gå ind. Døren skal være låst hele tiden og der må ikke gå personer ind uden aftale med Charlotte.
Hvis der er andre forskere der får lignende projekter ind så husk at tage kontakt til Charlotte.
Læs mere: ”Håndtering af materiale fra ikke-EU land”
|
|
|
|