|
Nyhedsbrev om Arbejdsmiljø
|
|
|
|
|
Nyhedsbreve om arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed sendes til alle ansatte og studerende. Nyhedsbrevet udgives ca. 4 gange om året, ofte ifm. møder i det lokale arbejdsmiljøudvalg (LAMU). Information fra LAMU samt instituttets regler og retningslinjer kan altid findes på hjemmesiden under Arbejdsmiljø. (Kræver AU-netværk, brug VPN forbindelse udefra).
Dagsordener og referater fra LAMU møder findes på O-drevet sammen med øvrig lovpligtig information (fx APV handleplaner):
O:\Nat-Tech_Geo-Faelles\Udvalg GEO\LAMU
|
|
|
|
|
-
Vi arbejder fortsat på at afvikle en workshop om diversitet & ligestilling for LAMU, LSU, senior-WINGS (Women IN GeoScience) og en gruppe af studerende. Workshoppen kommer til at tage udgangspunkt i rapporten vedrørende "Kønsbalance på geofagene i Danmark: Hvor taber vi talent?".
-
I forbindelse med den årlige kontor-rundering for ansatte har vi fokus på stress (forebyggelse og håndtering): Der vil blive spurgt ind til de faktorer der stresser den enkelte. AU HR Arbejdsmiljø-enheden har også udgivet nyt materiale som er målrettet forskellige niveauer: Den enkelte medarbejder, gruppe, og leder.
-
Flere personer har været påvirket af arbejdet på byggepladsen på den anden side af Nørrebrogade og/eller håndværkerne i vores bygninger: Det er selvfølgelig OK at arbejde hjemme efter aftale med nærmeste leder, hvis man er generet af støj og vibrationer.
|
|
|
|
Arbejdsmiljøorganisationen 2024-2027
|
|
|
|
|
Der er valg til arbejdsmiljøorganisationen på Aarhus Universitet hvert 3. år. Næste valg er ultimo 2023, således at arbejdsmiljøorganisationen er funktionsklar den 1. marts 2024.
INFORMATION OM DET LOKALE VALG: PÅ VEJ.
Læs mere: Valgprocessen
|
|
|
|
Hvad kan du selv gøre for at sikre et godt miljø i hverdagen?
|
|
|
|
-
Kontakt arbejdsmiljøorganisationen på Geoscience, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, opdager fejl eller mangler, har forslag til forbedringer, eller har været ude for en "nærved hændelse" eller ulykke.
-
For at forbedre arbejds- og undervisningsmiljøet for alle, har vi brug for at både ansatte og studerende deltager aktivt i hhv. arbejdspladsvurderinger (APV) og undervisningsevalueringer. Det giver os mulighed for at handle målrettet og konkret.
-
Hold dig orienteret om arbejdsmiljø-arbejdet generelt og de særlige sikkerhedsregler der gælder i laboratorierne ved Institut for Geoscience på vores Arbejdsmiljøportal.
|
|
|
|
Evakueringsprocedurer på Aarhus Universitet
|
|
|
|
|
Konceptet for evakuering på Aarhus Universitet skal kunne fungere på alle tider:
Da universitetet er en åben institution, er der ikke på forhånd udpeget personer, der skal fungere som evakueringsledere og samlepladsledere. Det er vigtigt, at alle kan træde i karakter, og påtage sig rollen som evakueringsleder eller samlepladsleder, hvis en situation kræver det. Et godt kendskab til evakueringskonceptet er derfor vigtigt for alle, der færdes på Aarhus Universitet.
Universitetet har lavet en instruktionsvideo som alle skal se, den findes på dansk og engelsk.
På Geoscience har vi yderligere et sæt grønne veste som benyttes af observatører fra det lokale arbejdsmiljøudvalg (LAMU): Den grønne vest skal signalere, at LAMU ikke deltager aktivt i øvelsen men observerer bl.a. menneskelig adfærd og lyd fra alarmsystemet så vi kan lære af processen og optimere evakuering af forskellige områder. Under en evakueringsøvelse er observatørerne placeret rundt omkring på gangarealerne.
Læs mere: AU evakuering
|
|
|
|
Mere affaldssortering på AU
|
|
|
|
|
Der er mange fordele ved regelmæssig fysisk aktivitet: Kroppen bliver stærk og mere rustet over for sygdomme, fx over for knoglelidelser, diabetes, højt blodtryk og hjerte/kar-sygdomme. Desuden giver regelmæssig motion et øget psykisk velvære, og man sover bedre om natten.
For 100,- kr. om måneden kan du:
-
Træne ubegrænset i motionscenteret på Paludan-Müllers Vej 110 (8200 Aarhus N) i tidsrummet 5.00-22.30.
-
Deltage på alle hold (fx yoga, spinning, pilates, karate, cirkeltræning og bodytoning).
-
Booke hallen (fx badminton, floorball og futsal).
-
Få en introduktion til motionscenterets maskiner med en instruktør.
-
Få et helsetjek og en personlig sundhedsprofil hos en fysioterapeut.
-
Tilmelde én ægtefælle, kæreste, familiemedlem eller ven på samme favorable vilkår (+18 år).
Læs mere: AU Motion
|
|
|
|