Tekst Læs nyhedsbrevet på nettet
Aarhus Universitet

Geoscience nyhedsbrev

Nr. 13/2014 - 3. oktober 2014

Read in English

Kommende begivenheder

Se kalenderen på medarbejderhjemmesiden

Den 9. oktober, kl. 10.15
Geoscience Seminar - v. Olle Selinius, Linneaus University, Kalmar, Sverige

Den 9. oktober, kl. 16.15
Ph.d.-forsvar - Denitza Voutchkova

printernyt

Ny fælles printer for 1670-komplekset!

  • Allerede i næste uge - tirsdag den 7. oktober - får vi en ny fælles printer til erstatning for den gamle i 1672-135.
    Det er beklageligt med det korte varsel, men de mange problemer med den gamle i den sidste tid har gjort at det haster med et alternativ. Den nye bliver installeret i rum 1672-129, som når biblioteket flytter ud, vil blive indrettet som arbejdsrum for ansatte med bl.a. posthylder og plads til kontorartikler.
  • En tilsvarende maskine er allerede købt til de studerende og installeret i 1671-036. Samtidig er dette lokale blevet indrettet som arbejdsrum for de studerende i forbindelse med print og kopiering.

Vejledning til opsætning af de to nye printere følger hurtigst muligt - når vores printekspert (Grethe Storgaard) er tilbage fra ferie!

Samlet plan på printerområdet
Det er besluttet

  • at instituttet fra og med den 1. oktober ikke længere betaler for toner til de ansattes lokale printere rundt omkring på kontorerne, men det er naturligvis muligt selv at bestille og afregne for toner direkte hos "Atea". Det vil dog være en god ide først at tjekke lageret af printerpatroner i rum 1671-229a - måske er der noget du kan bruge.
    Undtaget for denne bestemmelse er dog visse printere som er koblet op til laboratorieudstyr.
  • at fællesprinterne i 1671-229 og 1672-227 nedlægges, hvilket forventes at ske hurtigst muligt efter 7. oktober.

Personale

MUS
Det er tid til de årlige MUS – medarbejderudviklingssamtaler – der skal finde sted fra 22.10 til 14.12. Vi skal i år bruge systemet AUHRA, som er universitetets eget system, og der vil være en kort introduktion til systemet for ledere den 22.10.
Alle burde have fået adgang til systemet i januar 2014 (AUHRA logon), men hvis du er ny efter det tidspunkt eller har problemer, er du velkommen til at kontakte Lene Kjeldsteen, som kan være behjælpelig med at give adgang.

Vær opmærksom på at også postdocs og ph.d.-studerende får tilbudt en samtale.

  • Postdocs:  hos nærmeste vejleder
  • Ph.d.-studerende:  hos Steen Christensen,
    ph.d.-programformand for Geoscience.

Forskning

Den gode historie
Instituttets eksterne hjemmeside geo.au.dk er vores udstillingsvindue til omverdenen, og det er vigtigt at vi her kan præsentere den gode forskning der foregår på Geoscience. Det kniber det imidlertid lidt med, og vores kommunikationspartner på ST har derfor stærkt opfordret os til at komme ud af busken og levere de gode historier som selvfølgelig findes her på stedet.
Tænk over hvad du kan bidrage med – og kontakt Christina Troelsen, AU kommunikation.

Mentorordning
Mentorordningen ”Styrk Talentet” matcher medarbejdere på adjunktniveau med mere erfarne kolleger (lektorniveau eller derover). Formålet er at understøtte og udvikle de videnskabelige medarbejderes faglige og personlige karrierepotentiale.
Næste deadline for tilmelding – for både mentorer og mentees – er den 23.10.014.
Læs mere på www.au.dk/styrktalentet

Science prisen 2015
Der inviteres til at nominere gode kandidater til Science-prisen 2015. Fristen er 12. december 2014.
Læs de nærmere detaljer på: http://www.consejoculturalmundial.org/index.php
Hvis man påtænker at nominere en kollega, vil dekansekretariatet (Birgitte So-Young bsa@au.dk) meget gerne informeres.

Administration

Grethe Storgaard flyttede sit kontor til 1672-130 for et stykke tid siden. Pr. 1. oktober er hun officielt ansat som en del af sekretariatet.
Til orientering har Grethe indtil videre overtaget arbejdsopgaverne på følgende områder:
- Biler
- Nøgler/nøglekort
- Rejseafregninger
- Arrangementer
- Printere
- Indkøb

Ombygning i 1674

Søren Munch Kristiansen om status:
Tidsplanen er skubbet endnu en gang og byggestart/mobilisering sat til omkring 1. november - en måned senere end først lovet. Vi håber det holder.
Efter aftale med ingeniørerne, bliver brugerne løbende informeret om de gener ombygningen vil skabe, bl.a. kortvarige afbrydelser af strøm eller ventilation. Sandsynligvis vil næsten kun 2. og 3. sal blive berørt, dvs. som udgangspunkt ingen permanent besatte kontorer.

Laboratorier

Nyt instrument
I september er der opsat et instrument til DTA/TG (differentiel termal analyse og termogravimetri) fra det tyske firma NETZSCH. Instrumentet registrerer fortløbende prøvens vægt, prøvens temperatur, en referenceprøves temperatur samt ovntemperaturen. Det er indkøbt i forbindelse med et projekt i samarbejde med Dansk Teknologisk Institut og danske teglværker. Formålet med projektet er at optimere
produktionen af teglsten. Instrumentet kan udføre afbrændinger af f.eks. ler eller nedknuste materialer. Der kan afbrændes ca. 0,2 g materiale ad gangen. Temperatur er op til 1550 gr. C. Forbrændingen kan foregå i almindelig  atmosfære eller ved en inert gas (fx kvælstof eller lattergas).
Kontaktperson: Ole Bjørslev Nielsen.
Herunder ses et par eksempler på grafer fra DTA.

Indkøb til laboratorier inden udgangen af 2014
Såfremt I på nuværende tidspunkt ved at I har behov for at få indkøbt og leveret apparaturer, instrumenter og laboratorieudstyr for over 50.000 kr. inden årsskiftet, er det en god idé at kontakte indkøb allerede nu.
Benyt jer gerne af Charlottes erfaring i forbindelse med udformning af udbudsteksten.

AIAS

Fellow Seminar 6. oktober 2014
Toke T. Høyer præsenterer sin forskning: "Arctic ecological change – species and community responses to climate change." Interesserede kan læse mere på:
http://aias.au.dk/events/show/artikel/aias-fellows-seminar-toke-thomas-hoeye-jens-christian-schou-junior-fellow/

Benyttelse af AIAS’ lokaler
AIAS, som ligger tæt på os (Høegh-Guldbergs Gade 6b) gør opmærksom på muligheden for at benytte deres lokaler til diverse arrangementer.  Man er velkommen til at komme forbi og besigtige lokalerne/faciliteterne og drøfte muighederne. Kontakt institutsekretær Marie Bugge Madsen mbm@aias.au.dk.

Referater

Referat fra seneste møder i Institutforum, LSU og LAMU
er tilgængelige på medarbejderhjemmesiden.
Gå til medarbejderportalen > Quickguide > Udvalg (og referater).

Nyhedsbrevene på web
Dette og alle tidligere udsendte nyhedsbreve kan du til enhver tid læse på Geoscience medarbejdersiden: http://geo.medarbejdere.au.dk/en/ - Der er direkte link fra forsiden i højre kolonne.

Nyhedsbrevet udsendes af Institut for Geoscience og kan ikke afmeldes