75 millioner år gamle bidmærker afslører Kridttidens skraldemænd
Netop publiceret forskning: 3D-skanninger viser, at mindre dinosaurer ikke gik af vejen for at spise af deres døde artsfæller.
Selv om tyrannosaurer ofte portrætteres som frygtindgydende jægere, bekræfter et nyt forskningsstudie den mere praktisk side af de enorme rovdyr. De var nemlig ikke for fine til at fungere som naturens skraldemænd, der gnavede de sidste rester af et kadaver.
Det præciserer et nyt studie fra Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Evolving Earth.
Bag studiet står kandidatstuderende ved Institut for Geoscience Josephine Nielsen. Ved hjælp af 3D-skanninger har hun identificeret 16 bidmærker i en forstenet mellemfodsknogle, der for mere end 75 millioner år siden sad på en gigantisk tyrannosaur.
”Jeg har analyseret mærkernes dybde, vinkel og placering i et virtuelt 3D-miljø og kan dokumentere, at bidmærkerne ikke er opstået tilfældigt. De er præcise aftryk af tænderne fra en mindre tyrannosaur, der havde spist af en langt større slægtning”, fortæller Josephine Nielsen.
Studiet giver et indblik i, at intet gik til spilde i dinosaurtiden, og at dinosaurer også var ådselædere. De hårde fodknogler blev sandsynligvis spist sent i forrådnelsesprocessen, efter at det meste kød allerede var væk.
”Knoglen er ikke helet, efter den lille dinosaur bed i den. Da mærkerne sidder på foden, hvor der er meget lidt kød, tyder det på, at dinosauren har ’ryddet op’ og spist de sidste rester af et gammelt kadaver”, siger hun.
En digital tvilling med fordele
Josephine Nielsen har ikke haft den originale knogle i hænderne, men har arbejdet med en digital gengivelse og en 3D-udgave, som er printet på instituttet på Aarhus Universitet.
”Det ville selvfølgelig have været en særlig oplevelse at arbejde med den rigtige knogle, men det er alt for kostbart og usikkert at sende den med posten til Aarhus”, forklarer hun.
Mellemfodsknoglen er 11 centimeter lang og stammer fra en tyrannosaur, der i levende live målte 10-12 meter og vejede flere tons. Knoglen er fundet af en amatørfossiljæger i Judith River-formationen i Montana, et eroderet landskab, der fungerer som et geologisk arkiv over et 75 millioner år gammelt økosystem - og propfyldt med dinosaurfossiler. Mellemfodsknoglen er siden doneret til Badlands Dinosaur Museum i Dickinson i nabostaten North Dakota.
Til gengæld er der store fordele ved at skabe en digital kopi.
”Det, som gør dette studie specielt, er ikke kun viden om, hvordan fødekæden fungerede blandt dinosaurerne for millioner af år siden, men den teknik, som er brugt til at aflæse detaljerne. Netop ved at skabe en digital version har jeg kunnet zoome ind på meget små detaljer. For at gøre analysen objektiv, har jeg brugt det systematiske CM-klassifikationssystem. Det er en metode, hvor man kategoriserer hvert enkelt mærke ud fra faste kriterier, så man kan skelne mellem alt fra strejfende tænder til dybe knuse-bid. Det har været som at løse et urgammelt mordmysterie med knoglen som bevismateriale”.
Moderne teknologi hjælper
Den canadiske palæontolog Taia Wyenberg-Henzler og Denver Fowler, der er kurator ved Badlands Dinosaur Museum, har begge fungeret som Josephine Nielsens eksterne vejledere på det bachelorprojekt, som er afsættet for det nye studie.
”Jeg kom i forbindelse med Denver Fowler og Taia Wyenberg-Henzler, da jeg i sommeren 2024 arbejdede som frivillig i en udgravningscamp i Montana. Det satte mig på sporet af mit bachelorprojekt, og det har været meget værdifuldt at opbygge de internationale relationer allerede under studiet”, siger Josephine Nielsen.
Det nye studie bekræfter den geosciencestuderende i, at moderne teknologi kan hjælpe med at forstå dinosaurernes levevis endnu mere præcist.
”Nu kan vi få detaljeret information om deres adfærd ud fra ganske små spor. Ved at bruge CM-systemet har vi fået et fælles videnskabeligt sprog til at beskrive bidemærkerne. Det betyder, at vi ikke bare gætter på, at ’det ligner et bid’, men præcist kan dokumentere, hvornår og hvorfor den lille tyrannosaur satte tænderne i den store”, siger Josephine Nielsen.
Bag om studiet
Studietype: palæontologisk fossil-analyse af tyrannosaur metatarsel med bidemærker.
Eksterne samarbejdspartnere: Denver Fowler, Taia Wyenberg-Henzler og Aase Roland Jacobsen
Den videnskabelige artikel: Investigating size-asymmetric feeding among tyrannosaurids using tooth marks on a metatarsal from the Judith River Formation, Montana, USA - ScienceDirect
Kontakt:
Masterstuderende Josephine Nielsen
Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
JosephineN02@outlook.com
+45 81714387
Lektor Christof Pearce
Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
christof.pearce@geo.au.dk
+45 93 50 89 15