Bidt af fortiden: Josephine udgiver forskning om tyrannosaurus’ ådselsæderi

”Jeg tror, at jeg var som de fleste børn. Jeg fandt sten, fossiler og var vild med dinosaurer. Jeg slugte bøgerne og samlede figurerne. Forskellen på mig og de andre er vel bare, at jeg aldrig helt har sluppet det”, fortæller Josephine Nielsen, 23 år, der i dag er kandidatstuderende på Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet. 

Mens de fleste jævnaldrende pakkede plastikfigurerne væk sammen med resten af barndommen, har Josephine Nielsen vekslet sin barnlige nysgerrighed til benhård videnskab. Sit bachelorprojekt om et tyrannosaurbid på en mellemfodsknogle har hun for nylig fået udgivet som en videnskabelig artikel. 

Det er en præstation, hendes vejleder, Christof Pearce, lektor ved Institut for Geoscience, kalder fremragende og et inspirerende eksempel på at forfølge en barndomsdrøm. 

For Josephine Nielsen gælder det om at holde fast i passionen, også selv om hverdagens studier fylder skemaet. 

”Derfor lavede jeg den aftale med mig selv, at jeg skulle udleve min dinosaurinteresse i sommerferierne”, fortæller hun.

Netværk i campen

Aftalen har ført hende vidt omkring - fra Portugal, hvor hun var frivillig i et fossillaboratorie, til USA. I sommeren 2024 gik turen til Montana, til det såkaldte badlands. Det er et helt særligt geologisk landskab, som er ekstremt eroderet, tørt og stort set uden planter. 

Her tjekkede Josephine Nielsen ind i en camp og langt væk fra civilisationen og mobildækning. Om dagen gravede hun sammen med de andre frivillige - geologistuderende og enkelte pensionerede palæontologer - efter fossiler og knogler fra forhistoriske dyr. Om aftenen blev der snakket over bordene i frivilligteltet. 

”Det var intense uger, men lærerigt, og det gav mig gode faglige forbindelser”, fortæller Josephine Nielsen. 

Som Jurassic Park

Da erosionen hele tiden skræller nye lag af jorden, dukker nye fossiler naturligt frem. Det er et hotspot for palæontologer, geologer og fossiljægere, og for den geologistuderende fra Aarhus var det et eventyr, som blev virkeligt, da hun fik rigtige dinosaur-knogler i hænderne. 

”Man skal forestille sig, at stedet engang var frodige deltaer. Det er en fantastisk følelse at stå der og røre ved noget, som ikke har set dagens lys i millioner af år. Det er som Jurassic Park - man forstår pludselig, at de her enorme dyr virkelig har gået rundt lige her”.

Hun beskriver sit arbejde som en form for detektivarbejde. 

”Hvordan har dyret levet, hvordan døde det, og hvordan er fossilet havnet her? Det er de mysterier, jeg skal finde svarene på.”

Hjælp fra internationale eksperter

Det var under den brændende sol i Montana, at Josephine Nielsen fandt en hadrsaur vertebra med tydelige bidmærker, der formede idéen til et bachelorprojekt. 

”Jeg var klar over, at det var nu, jeg skulle bruge netværket omkring mig. Lederen af udgravningen var Denver Fowler, som er kurator ved Badlands Dinosaur Museum i Dickinson i North Dakota. Så jeg spurgte ham simpelthen om hjælp,” forklarer hun.

Selvom det var en hadrosaur vertebra, der startede idéen, endte det med at være et andet fund, der blev centrum for hendes bachelorprojekt: en venstre mellemfodsknogle, en såkaldt metatarsal, fra en stor tyrannosaurus fundet i Judith River-formationen i Montana.

Knoglen fik hun stillet til rådighed af Denver Fowler, som sammen med den canadiske palæontolog Taia Wyenberg-Henzler, indtrådte som Josephines eksterne vejledere. Det var en vigtig alliance for at sikre den faglige dybde i projektet.

”Jeg fik stor hjælp af min interne vejleder på Aarhus Universitet, Christof Pearce, men da hans ekspertise ligger inden for andre geologiske områder, var det afgørende at få specialister i palæontologi med på holdet. Og de sagde heldigvis ja!”.

Fra store til små dyr

Josephine Nielsen brugte en stor del af efteråret 2024 på at få de formelle aftaler på plads. Selve bachelorprojektet skrev og afleverede hun i 2025. Den helt store belønning kom, da hun fik udgivet en artikel med afsæt i bachelorprojektet i tidsskriftet Evolving Earth.

”Det er en stor tilfredsstillelse, og det styrker min oplevelse af, at det er godt at formidle sin viden. Det er jeg bestemt ikke færdig med, fortæller Josephine Nielsen. 

Til gengæld skal de store dyr vige pladsen for de mindre, når specialetiden nærmer sig. 

Josephine Nielsen ved allerede nu, at hun skal i felten med et forskningsskib til Island. Her skal hun studere mikrofossiler i havbundskerner.

Selvom springet fra dinosaurer til små havdyr virker stort, giver det god mening for den unge studerende.

”Det kommer til at handle om klima, og her er fortiden vores vigtigste nøgle. For mig er der en direkte linje fra dinosaurerne i Montana til de små fossiler ved Island. Ved at forstå, hvordan livet og miljøet har ændret sig gennem millioner af år, kan vi bedre forstå de klimaforandringer, vi ser i dag. Det er den samme detektivjagt - nu handler det bare om at løse klimaudfordringerne i fælles fremtid,” siger Josephine Nielsen.