Forsikringer

Retningslinjer for rejse- og arbejdsskadesforsikring på institut for Geoscience

Følgende retningslinjer gælder fra den 4. april 2014

ANSATTE OG EMERITI:

Rejseforsikring:
Alle ansatte og emeriti med aftale kan få udleveret forsikringskort, når de skal til udlandet. Forsikringskortet er ikke tidsbegrænset og afleveres ved fratrædelse.


Arbejdsskadeforsikring:
Alle ansatte er dækket af arbejdsskadeforsikringsloven. Emeriti, der udfører arbejde efter skriftlig aftale med institutleder, er dækket af arbejdsskadeforsikringsloven under udførelsen af det aftalte arbejde for instituttet.

Pr. 1. januar 2015 er også udenlandske gæsteforskere og ikke-indskrevne gæste ph.d.-studerende omfattet af ovennævnte forsikringsordning i forbindelse med deres ophold på AU.

 

STUDERENDE INKL. IKKE-ANSATTE PH.D.-STUDERENDE

Rejseforsikring:
Studerende inkl. ikke-ansatte ph.d.-studerende kan ikke få udleveret forsikringskort og opfordres til selv at tegne en rejseforsikring.
Undtagelse: Ph.d.-studerende der - som en del af deres lønarbejde - er med på feltkurser uden for Danmark (f.eks. Slemmestad).

HUSK at fra 1. august 2014 skal du have det blå EU sygesikringsbevis med på rejse til EU/EØS lande. Se mere på Borger.dk.

Arbejdsskadeforsikring:
Studerende inkl. ikke-ansatte ph.d.-studerende er som udgangspunkt ikke dækket af arbejdsskadeforsikringsloven og opfordres derfor også til selv at tegne en privat heltidsdækkende ansvars- og ulykkesforsikring.
Undtagelse: hvis en studerende arbejder i universitetets interesse og under instruktion (f.eks. som studentermedhjælper eller ph.d.-studerende) vil en skade under dette arbejde kunne betragtes som en arbejdsskade. Derfor er det meget vigtigt at få lavet en ansættelsesaftale før arbejdet udføres.

OBS:  Vedr. rejseforsikring
Vær opmærksom på, at Grønland og Færøerne ikke opfattes som udland.

Yderligere information på AU's hjemmeside