Kemikalier og gas

Håndtering og opbevaring af kemikalier

  • Alle farlige materialer skal risikovurderes af udvalgte laboratoriemedarbejder ved brug af sikkerhedsdatablad.
  • Alle kemikalier skal registreres på institutniveau. 
  • Opbevar kun kemikalier på anviste steder og aldrig over 160 cm.

Der er mere information tilgængeligt i instituttets online sikkerhedskursus.

Transport

Farligt gods (heriblandt de fleste kemikalier, tøris, gasflasker, olie og brændstof) må kun transporteres efter gældende ADR regler på landevej, med fly og skib. Visse typer af farligt gods må ikke transporteres.

Har en medarbejder ved Aarhus Universitet behov for at transportere farligt gods i universitetets køretøjer eller med ekstern transportør skal man gøre følgende:

Kontakt instituttets kemikalieaffaldsansvarlige (Birte Eriksen) som kan vurdere produktet og tage kontakt til universitetets sikkerhedsrådgiver.

Følgende oplysninger skal bruges:

  • Stoffets navn.
  • Stoffets mængde (vægt eller volumen).
  • Koncentration.

Såfremt stoffet vurderes til at være farligt gods skal universitetets sikkerhedsrådgiver udfylde den nødvendige transportdokumentation (bemærk, det kan tage tid og kræver yderligere oplysninger om fx destination og transportmåde). Sikkerhedsrådgiveren oplyser også om evt. krav til pakning eller begrænsninger ift. tilladte mængder.

Der vil altid være krav om pakning (ift. UN godkendt beholder og emballage, vermiculite), faremærkning, forsendelsesblanket m.v. samt uddannelse af chaufføren.

Gas

Gas skal så vidt muligt rørføres til laboratorierne fra udendørs gasdepot. Såfremt gasflasker opbevares indenfor skal de faldsikres med metalkæde fastgjort til væggen.

Pga. hældningen på p-pladsen ved 1675 må gasflasker kun transporteres i instituttets gas-transportvogn. Følgende regler gælder:

  • Man skal altid være 2 personer om transport henover parkeringspladsen
  • Mindst 1 person skal have erfaring og prøvet det før
  • Brug godkendte sikkerhedssko
  • Vælg den fladeste strækning
  • Personer skal befinde sig således at hvis vognen vælter vil flasken trille bort fra dem
  • Kør langsomt

Daglig bestilling af gas koordineres af Rasmus Andreasen.