Nødsituationer

I tilfælde af brand

1. Stands om muligt branden.

Tag ingen risici.
Få assistance fra personer omkring dig.
Forsøg at bekæmpe ilden med egnet brandslukningsudstyr.
Forsøg at afspærre området for uvedkommende.

2. Alarmér brandvæsen på 112.

Følg instruksen for alarmering.
Modtag brandvæsnet på stedet.

3. Evakuér.

Følg instruks for evakuering.
Benyt ikke elevatorer.

4. Begræns spredning af brand.

Hvis det er muligt - luk døre, vinduer og porte.
Hvis det er muligt - fjern brandfarligt oplag (trykflasker og kemikalier).
Fjern eller afbryd brandkilde.

Evakuering

AU's koncept for evakuering skal:

  • Sikre optimale betingelser for en sikker evakuering.
  • Forebygge og begrænse personskader.

Konceptet for evakuering på Aarhus Universitet skal kunne fungere på alle tider. Da universitetet er en åben institution, er der ikke på forhånd udpeget personer, der skal fungere som evakueringsledere og samlepladsledere. Det er vigtigt, at alle (både ansatte og studerende) kan træde i karakter, og påtage sig rollen som evakueringsleder eller samlepladsleder, hvis en situation kræver det. Det er derfor relevant at alle der færdes på Aarhus Universitet sætter sig ind i evakueringskonceptet og kender nærmeste nødudgange.

Evakueringslederen sørger for at alle i området bliver varslet om situationen og sendt til evakueringsområdet. Samlepladslederen modtager evakuerede på samlepladsen og underretter myndighederne om situationen og hvorvidt der stadig er personer i evakueringsområdet.

Institut for Geoscience tilstræber at afholde 1 årlig evakueringsøvelse i relevante bygninger. Det forventes, at alle personer der er på campus under en øvelse deltager aktivt.  

Førstehjælp

  1. Skab sikkerhed; stands ulykken.
  2. Vurdér personen (ABC-sikring): Airways (frie luftveje) Breathing (vejrtrækning) Circulation (kredsløb og hjerte).
  3. Giv livredende førstehjælp.
  4. Tilkald hjælp. For ekstern assistance, ring 112 – mød ambulancen ved indgangen og vis vej.
  5. Giv almindelig førstehjælp.
  6. Ring til AU’s interne alarmeringsnummer 87 15 16 17.

HF-beredskab

En del laboratoriearbejde involverer arbejde med koncentreret eller fortyndet HF-syre.

Ved arbejde med HF-syre gælder instituttets HF-syre politik.

Der er opsat et skab i 1674-2 med sikkerhedsdragter, støvler, maske, handsker m.m. i tilfælde af personulykker hvor HF indgår.

Instituttet afholder HF-øvelse med jævne mellemrum for relevante lab-brugere, hvor HF-beredskabet gennemgås. Alle deltagere opfordres til at prøve at iføre sig heldragt, maske og lufttank.

Skader eller fejl ved bygninger eller infrastruktur

Kontakt relevante personer, se opdaterede opslag (eksempel) på alle gangarealer. Det kunne fx være hvis man opdager en vandskade kontakt Nat-BYG eller Skadeservice (udenfor normal arbejdstid) eller ved situationer som involverer ventilation, stinkskabe, vand, afløb eller varmeforsyning.

Alle hændelser relateret til bygningsdrift eller laboratorier skal efterfølgende meddeles til Charlotte.

Vagtselskab

Vagtfirma: Securitas

Hvornår skal man kontakte vagtfirmaet:

  • Hvis man aktiverer en indbrudsalarm ved en fejl
  • Ved tegn på indbrud m.v.
  • Hvis man har glemt at lukke et vindue
  • Hvis man opdager at bygningsskallen (yderdøre) er åben for uvedkommende

Udenfor normal arbejdstid (kl. 16-06) på tlf. 70 26 36 50

Nødudstyr og alarmer

Nødudstyr: Placering i bygning 1652-1653, 1670-1675.

Ekstra laboratorie alarm systemer (pdf).

Eksempel på visuel alarm i områder med støj (mp4).

Instituttet har 3 hjertestartere: To er placeret i 1671 (ved hovedindgangen) og 1674 (på gangen ved el-værkstedet) og den tredje kan lånes ved Charlotte til fx feltarbejde m.m.